Skovkortet.dk – det digitale skovkort

Foresting Tomorrow ApS er etableret i 2019 med det formål at udvikle et nyt digitalt værktøj (Skovkortet.dk) til skovforvaltere og skovejere, der kan anvendes til at optimere og styre driften af beplantede arealer samt dokumentere skovarealets forekomster og aktivitet med hensyn til informationer om arealer, arter, alder, mængder, diametre, hugsttidspunkter, hugstmængder, beplantningstætheder med videre.

Ideen til værktøjet og den nuværende løsning er udviklet af Jens Isbak og Rasmus Pedersen, der etablerede virksomheden Foresting Tomorrow i 2019, og senere er Henrik Neergaard-Petersen kommet til som partner.

Første version af Skovkortet blev lanceret sidst i 2019, og siden er det gået rigtig stærkt. I dag er ca. 22% af det danske private skovareal dækket af Skovkortet, svarende til mere end 1.800 skove på platformen.

Virksomhedens centrale vision er at bidrage til grøn omstilling og udvikling af bæredygtighed gennem optimering af skovbrug og beplantning. Vores nuværende løsning understøtter og optimerer det enkelte skovbrugs afsætning gennem systematisk dataregistrering af skovens areal, beplantningssammensætning og hugstmodenhed. Derigennem optimeres planlægning og den aktivitet, der er foregået, dokumenteres.

Dataindsamling
Etableringen af data sker traditionelt ved hjælp af en taksering. En taksering er en tidskrævende og manuel proces, hvor en person laver prøveflader, typisk på 100 m², hvor antallet af træer, deres diameter og højde registreres. Herefter fremstilles den stående vedmasse via tabelopslag, og resultaterne generaliseres efterfølgende ud over det samlede område.

Ved Skovkortet.dk har vi automatiseret denne proces ned til få trin: 1) En bruger afgrænser et område i vores program, 2) vælger en eller flere træsorter, og 3) får så listet alle estimerede bevoksningsdata for området.
Etableringen af data sker via data fra Danmarks Højdemodel (DHM), smarte filtreringer ift. træernes højde, samt opslag i skovbrugstabeller. Med viden om den stående vedmasse, estimerer vi også hvor meget CO₂, der er bundet i træerne, ved hjælp af modeller fra IPCC. Efterfølgende anvender vi vækstmodeller udviklet af Københavns Universitet til at estimere, hvordan træerne i området vil vokse i fremtiden. Processen er nem og effektiv, og giver vores kunder central viden om deres skov i løbet af få sekunder.

Men hvor præcise er de modeller så? Et godt og relevant spørgsmål. Da DHM opdateres løbende, vil vi have mulighed for at anvende tilbagekobling og måle væksten over tid. Derved kan vi lave modellerne adaptive, så de rent faktisk stemmer overens med den observerede vækst. Således kan driften i fremtiden ikke bare planlægges, men også optimeres, da valg ikke udelukkende baseres på estimater.