Shady.dk – din skyggeside

Shady.dk leverer årstidens skygger kastet fra byens bygninger – til gavn for borgere og erhvervsdrivende.

Skyggernes vandring over landskabet er baseret på data fra Danmarks Højdemodel og Solens position på himlen og vises fra solopgang til solnedgang.

Projektet er under udvikling og det forventes at kunne løse en lang række velkendte problemstillinger:

– Hvilken café er der sol på lige nu?
– Hvor skal solcellerne placeres?
– Giver den nye bygning skygge hos naboerne?
– Er der nok sol på terassen af det nye hus der er til salg?

Shady.dk er et fritidsprojekt udviklet af Andreas Skielboe og Oliver Lylloff. Projektet er bygget op omkring adskillige open source projekter og stiller især krav til håndteringen af store datamængder. Et lille område i den centrale København er udvalgt som eksempel – der arbejdes på at skalere op og tilføje større områder.