Oplevgudenaa.dk – en guide til friluftsoplevelser omkring Gudenåen

Oplevgudenaa.dk er til friluftborgere i Gudenåens opland. Her finder de aktivitetstyper og oplevelser, der er knyttet til området. Det vigtigste er at informationerne passer til de oplevelser, som de ønsker og at de er brugervenlige.

Oplevgudenaa.dk er opbygget af tre hovedkomponenter: En frontend opbygget med 6 hovedindgange, en backend, der samler, normaliserer og udstiller data fra mange kilder, og et aktivt styret bagland, der indrapporterer lokaliteter i aftalte formater og datasiloer. Frontend af Oplevgudenaa.dk er designet og udviklet i et samarbejde mellem Informatik, Silkeborg Kommune, og Septima.

Webapp’en er designet efter principperne ”mobile first” og er derfor tænkt som et produkt primært til mobile enheder. Produktet er designet, så oplevelser er kategoriseret efter type: Sejlads, lystfiskeri, cykling, vandring, ridning og seværdigheder og afspejler ikke nødvendigvis deres oprindelige kategorisering i kildesystemerne. Desuden findes der info om overnatning, bespisning, toiletter og andre praktiske oplysninger i menuen under hver kategori.

I webapp’en vises data på kort, som punkter med evt. tilhørende ruter. Der kan forespørges på detaljer fra alle viste informationer. Detaljedata findes ved at klikke på rute eller punkt og en popup åbnes, der viser evt. billeder samt overskrift, tekst og links til kilde og evt. yderligere info. Således skal guiden hjælpe den besøgende med at finde al den information, de kunne tænke sig, på et besøg langs Gudenåen.

Backend, der samler data fra flere nationale datasiloer, plus et par supplerende datalag, er baseret på en række FME scripts, der kategoriserer og normaliserer data, så de samlet kan udstilles til webapp`en og andre interessenter. Informationskilderne søges stadig udvidet for at give de besøgende en samlet og dækkende information, ligegyldig hvor data ligger. Backend er udviklet af Informatik i Silkeborg Kommune og videreudvikles i samarbejde med GeoPartner.

På de forskellige temakort, findes der faste ekstra temaer, som brugeren kan slå til, så indkøbs muligheder, overnatning og restauranter kan findes i nærheden og undersøges nærmere ud fra den information de har givet en af datakilderne.