Ny national trafikmodel forudsiger fremtidens trafikmønstre

Hver dag spilder de københavnske bilister omkring 160.000 timer i trafikken. Trængsel er en af de største udfordringer, når det kommer til trafik og transport. På DTU Transport bruger de GIS til at se trafikken i det store billede. Det skaber større sammenhængskraft og giver redskaberne til at løse trængselsudfordringer på en bæredygtig måde.

I Danmark begyndte DTU Transport at arbejde på en national trafikmodel for godt to år siden. Den nye danske transportmodel vil kunne forudsige hvilke transportformer du vælger, hvor ofte du rejser, hvor du skal hen og ad hvilken rute. Modellen kan dermed bruges til at lave scenarier for alt fra de store infrastrukturprojekter som en ny bro, til de mindre projekter som ændrede tidsplaner for en lokal busrute og til nationale trafikadfærdsprojekter som fx betalingsringe og road pricing. Første version af modellen, 0.1, er netop frigivet og benyttes til en række vurderinger af vejprojekter rundt om i Danmark.

Otto Anker Nielsen, der er professor i trafikmodellering på DTU Transport, Institut for Transport, udpeger tre aspekter, som kan forbedre mobiliteten på vejene nationalt set:

1. Udvidelse af transportnetværk
2. Forbedring af offentlig transport
3. Kørselsafgiftssystemer (road pricing)

Nummer et og to har tidligere kun vist sig at virke i mindre omfang, mens Otto Anker mener kørselsafgifter (road pricing) vil virke fordi økonomiske incitamenter altid virker. Vigtigt at alt er dog at få det store billede. Det hjælper den nationale trafikmodel med.

“Hvis du vil introducere road pricing i Danmark, er der meget, du skal have klarhed over. Hvordan skal det designes? Hvilken prisstruktur vil være bedst og hvilke effekter kan du forvente at se? Hvis du gør det billigere at købe en bil og dyrere at køre i den, kan det godt være, at der faktisk er flere der vil købe en bil. Så det er ikke sikkert, det får den ønskede effekt. Med den nationale trafikmodel kan vi forudsige, hvad der vil ske afhængigt af hvad du beslutter,” forklarer Otto Anker.

For at modellen kan udføre de mange avancerede beregninger, består den af en række mindre modeller. Først er der en strategisk model, der beskriver de langsigtede effekter. Der er en international model, der beskriver international transport, en national model, der beskriver national transport og derudover en række regionale komponenter, som beskriver mere lokal transport og fx kan bruges til at optimere busruter i de større byer.

GIS binder data sammen
“GIS er en central del af modellen,” siger Otto Anker. “Vi bruger GIS til at indsamle, behandle og visualisere data. En stor del af vores datakilder kan faktisk kun ’snakke sammen’ via deres geografiske dimension. Modellen kører i ArcGIS og bruger ModelBuilder, som er et grafisk redskab til at designe modeller, så GIS er integreret direkte ind i modellen.”

Derudover bruges GIS produktet, Traffic Analyst, der er udviklet af det danske firma Rapidis, til en stor del af de underliggende beregninger. En fordel ved ArcGIS er, at det, ifølge Otto Anker, er relativt hurtigt at lære. ”Sammenlignet med noget af det software vi har her som kun folk, der er specialiserede i, kan bruge, er det en stor fordel, at ArcGIS er nemt at bruge og hurtigt at lære. Noget af kodearbejdet i den nationale model er lavet af studerende og de skal hurtigt kunne sætte sig ind i softwaren og have en kort læringskurve, ellers ville det blive alt for dyrt.”

DTU Transport og Otto Anker har brugt ArcGIS i årevis og for instituttet er det et centralt værktøj til research, projekter og i undervisning.

“GIS er godt til større projekter, som den nationale trafikmodel, fordi det har den geografiske dimension. Det betyder, at du kan visualisere resultaterne, du kan kombinere forskellige datakilder og analysere dem i lag. Med lige præcis ArcGIS er fordelen, at du får ModelBuilder med i pakken. ModelBuilder har den fordel, at du relativt nemt kan kombinere mindre modeller i bestemte arbejdsgange og kontrollere disse. Du behøver ikke være en superprogrammør for at sætte modeller sammen, hvilket også er en stor fordel. Det betyder, at du kan teste forskellige koncepter før du bestemmer dig for et bestemt,” slutter Otto Anker.