National kortlægning af jordfugtighed sikrer mest muligt klima for pengene

Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Det primære formål med ordningen er vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.

En ny hjemmeside gør det muligt for både Miljøstyrelsen, lodsejere og kommuner at identificere de kulstofrige jorder, som vil give den største reducering af CO2-udledning ved vådlægning. Hjemmesiden klimalavbund.dk giver blandt andet adgang til data om jordens fugtighed, som påvirker jordens evne til at nedbryde organisk materiale og som resultat heraf produktionen af drivhusgas, primært CO2.

Kvantificering af jordfugtighed er således en central beslutningsvariabel for Miljøstyrelsens Klima-lavbundsordning. DHI har i samarbejde med Miljøstyrelsen udviklet den første danske nationale kortlægning af jordfugtighed. Dette unikke datasæt dækker en treårig periode fra 2018 til 2021. Disse data baserer sig på en kompleks kombination af frie Sentinel satellitdata, Machine Learning og fysisk modellering. Datasættene kan udforskes på soilmoisture.io. Jordfugtighedskortlaget udviklet af DHI har ikke tidligere været tilgængeligt, men nu har både lodsejere og Miljøstyrelsen fået bedre muligheder for at identificere og prioritere de jorder, der vil give den største gevinst for klimaet.

Miljøstyrelsen har med Klima-Lavbundsordningen til opgave at identificere og prioritere de ansøgte projekter, som har størst potentiale til at give en betydelig drivhusgas-reduktion ved udtagning. Efter udtagningen ophører dræning og dyrkning af jorderne, og den naturlige fugtighed i de kulstofrige jorder bliver genskabt. Derudover er genskabelsen af jordens naturlige hydrologi med til at forbedre vandmiljøet og potentielt øge biodiversiteten i området.

DHI’s jordfugtighedskortlægning tjener som inputdata til en potentialekortlægning i forhold til Klima-lavbundsordningen gennem etablering af baseline for jordfugtighed i landbrugsjord i Danmark. Foruden denne baseline kan de udviklede metoder også anvendes til at føre kontrol med anlagte projekter – således, at det kan verificeres, om udtagne lavbundsjorde er blevet vådere og dermed opfylder formålet med vådlægningen.