Luftkvalitetsmodel evaluerer effekten af miljøzoner

I 2008-2009 blev der i de største byer indført miljøzoner for at reducere luftforureningen og partikeludledningen. Aarhus Universitet har lavet en luftkvalitetsmodel for at evaluere miljøzonernes effekt på luftkvaliteten.

Overordnet kan modellen både beregne luftkvaliteten på adresseniveau og fortælle hvor meget forurening du udsættes for – med andre ord både emission, koncentration og eksponering. Luftkvalitetsmodellen er baseret på ArcGIS fra Informi GIS og kan håndtere, beregne og analysere store datamængder og tage højde for kompleksiteten i data og beregningsmetoder.

Modellen får input i form af:

• Vejnetsdata
• Data om trafikken og dens sammensætning – fx hvor mange procent lastbiler,
  varevogne eller personbiler udgør af den totale trafik
• Hvor gamle bilerne er
• Hvor hurtigt de har kørt, hvilket indikerer, hvor meget forurening de udleder.

Derudover kan den beregne gadegeometrien ud fra GIS kort med vejnet og bygninger. Derfor kan modellen tage højde for de ting i gadebilledet, der har indflydelse på luftkvaliteten; fx hvis der er bygninger på begge sider af vejen, bygningernes højde og hvor tæt de står.

– “Modelsystemet betyder, at vi kan beregne koncentrationen på rigtigt mange adresser på en kosteffektiv måde. Det er relativt unikt, at vi kan det og det er der ikke mange andre, der kan,” fortæller Steen Solvang Jensen, Ph.d. og Seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Miljøzonerne har en positiv effekt
Overordnet viser Aarhus Universitets’ evaluering, at miljøzonerne har haft en positiv effekt. For det første har en del ældre, tunge køretøjer fået eftermonteret partikelfilter. Det reducerer gennemsnitligt mindst 80 pct. af den partikelforurening, der kommer ud af udstødningsrøret. For det andet har mange udskiftet deres ældre og mere forurenende lastbiler med nyere biler. Derfor har vi nu langt flere lastbiler og busser i miljøzonebyerne, der følger EU’s emissionsstandarder Euro 4 og Euro 5. Beregninger viser, at partikeludledningen fra lastbiler og busser er reduceret med omkring 60 pct.

– “Fordi vi således har fået nyere og renere biler, er udledningen af kvælstofdioxid også reduceret. Det var faktisk ikke en del af målsætningen, men er en heldig sidegevinst,” fortæller Seniorforsker og Ph.D, Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet.

Mange elementer bidrager til luftforurening
Desværre er luftforurening mere end det, bilerne spytter ud af udstødningsrøret. Ikke-udstødning bidrager også til luftforureningen. Det er fx de partikler, der kommer fra vejslid, dækslid og bremseslid, og ophvirvling heraf. Derudover bidrager den regionale luftforurening fra resten af Europa også. Ligesom gadegeometrien – fx hvor tæt husene står, om der er huse på begge sider af vejen og hvor høje de er – også har betydning for luftkvaliteten.

Den samlede partikelforurening ikke nedsat markant
Evalueringen af miljøzonerne viser også, at selvom miljøzonerne har reduceret udledningen af partikler fra lastbiler og busser med omkring 60 pct. er det ikke tilstrækkeligt til at nedsætte den samlede partikelforurening markant.

– “Det skyldes, at miljøzonerne kun stiller krav til lastbiler og busser. Men på fx H.C. Andersens Boulevard i København udgør de tunge køretøjer kun 3,5 pct. af trafikken. Så selvom de enkeltvis forurener meget mere end personbiler, er det ikke sådan, at når bare deres partikeludledning reduceres, forsvinder luftforureningen,” siger Steen.

Kravene kan udvides for større effekt

– “Hvis man ville have endnu større effekt af miljøzonerne kunne man udvide kravene til også at gælde ældre personbiler og varevogne, som det fx er tilfældet i de tyske byer. Så skal man enten have en nyere bil for at køre ind i zonen eller have eftermonteret udstyr. De ældste køretøjer forurener mest, mens de nyere bliver renere og renere. Får man fx monteret partikelfilter eller SCR katalysator, reducerer de udledningen af henholdsvis partikler og kulstofdioxid med 80 pct. Det svarer til, at du reducerer trafikken med 80 pct., hvilket er stort set umuligt. Så det teknologiske spor er meget effektivt,” slutter Steen.

Læs mere
Institut for Miljøvidenskab: http://www.au.dk/om/organisation/institutter/institutformiljoevidenskab/