Hvor skal kommunerne placere flygtninge?

7.500 flygtninge kom til Danmark i løbet af 2016. Hvor og hvordan huser kommunerne de mange flygtninge? Regeringen opfordrer kommunerne til at tænke kreativt.

7.500 flygtninge kom til Danmark i løbet af 2016. Hvor og hvordan huser kommunerne de mange flygtninge?

Det er ikke ligegyldigt, hvor de kommer til at bo. Det er helt afgørende, at de ikke bliver koncentreret i ghettoer med en dårlig kontakt til det danske samfund og øget risikoen for parallelsamfund. Der er store sociale problemer i landets ghettoer, og dobbelt så mange beboere som i andre almene boligområder føler sig truet og chikaneret, hvilket også af regeringen anføres som grund til, at de ikke kunne støtte forslaget om at etablere egentlige flygtningelandsbyer.

Regeringen ønsker ikke at flygtninge klumpes sammen i egne landsbyer, men bør derimod fordeles i hele landet, så de kan bo blandt danskere og lære om hverdagen i Danmark. Det er væsentligt, at de kan komme ud på det lokale arbejdsmarkedet som et led i integrationen. Med topartsaftalen får kommunerne i alt en milliard kroner til at løse opgaverne. Der er blandt andet afsat 640 mio. kr. til at etablere små almene familieboliger med en billig husleje, som kommunerne har mulighed for at målrette til flygtninge.

Regeringen opfordrer nu kommunerne til at tænke kreativt. Flere borgmestre melder ud, at flygtninge bør placeres i landsbysamfund, blandt andet for at gavne integrationen, men også fordi flygtninge kan redde landsbyerne fra at sygne hen.

Metoden
Jammerbugt Kommune og COWI har sammen arbejdet på at udvikle et GIS-baseret beslutningsstøttesystem, som kan hjælpe politikere og forvaltning med at træffe gode løsninger, der kan understøtte en bæredygtig planlægning ift. integration af nye tilflyttere (flygtninge såvel som indvandrere). Løsningen kræver både en god forståelse for stedets muligheder og potentialer såvel som for tilflytternes behov og kompetencer.

Kommunerne ved, hvor mange flygtninge de kan forvente at få anvist pr. år, men de ved ikke ‘hvornår’ og ‘hvor mange’ af gangen, der ankommer. Uden et godt planlægningsværktøj bliver løsningen ofte ensidigt fokuseret på, hvor der er tomme boliger. Og dette kan ofte også være baseret på en lokal stedbunden viden/formodning om forholdene frem for et mere reelt dækkende billede.

Viden om tomme boliger og viden om byerne er vigtige elementer i analysen
Viden om de tomme boliger er en nødvendig viden, men i forhold til flygtninge vil der være mange andre faktorer, der også kan have betydning. Det være sig adgang til offentlig transport, til skoler, institutioner, sprogskoler, til arbejdsmarked mm.

Samtidig er vi interesseret i at vide noget om byerne, for at kunne matche bosætningen af flygtninge med ‘byer under pres’. Byernes robusthed er analyseret ved at kortlægge friskole, skole, befolkningstilvækst/tilbagegang, foreninger, sportsfaciliteter, liggetider på hussalg, byens demografi, herunder tilknyttet arbejdsmarkedet, lokale indkøbsmuligheder

Hvor er det bedste egnede sted så?
Alle parametre måles på forekomsten som vægtes indbyrdes ift. hvor stor en indikator parameteren vurderes at være i forhold til en bys robusthed. Resultatet er en skalering i rød/gul/grøn. Hvor grøn er byer, der er robuste, og som stadig har liv i form af indkøbsmuligheder, skoler, foreningsliv, og som har en bred befolkningssammensætning. Gul er byer, hvor risikoen for affolkning er tilstede, og rød er byer, hvor kurven er knækket. Kombinationen af en by, der i forhold til robusthed er gul, men i forhold til egnethed af flygtninge er grøn er den ideelle kombination.

En objektiv sandhed?
Man kan sige, at vægtningen vil aldrig være absolut objektiv. Der vil ligge et valg i vægtningen, som i udviklingen af løsningen var baseret på ekspertviden og intuition (såkaldt ”tacit knowledge”). Modellen er fremlagt for kommunen, og det er besluttet at arbejde videre med og forfine vægtningen vel vidende, at det aldrig vil blive en objektiv målestok/sandhed. Men planlægning er i sin natur også en politisk øvelse, så vi mener heller ikke, at man skal være bange for at foretage kvalitative valg i sin model.