Kortlæg nomadefamilierne

D. 28/3 2012

Mange sager når medierne om de såkaldte nomadefamilier der flytter fra kommune til kommune for at undgå kommunal indgriben – med store risici for ikke mindst børn til følge. Ved at kortlægge nomadefamilierne kan risikoen for fremtidige ulykker begrænses. Geodata kan være nøglen sådan at individoplysninger ikke frigives – men børnene er vigtigst.

Mange sager når medierne om de såkaldte nomadefamilier der flytter fra kommune til kommune for at undgå kommunal indgriben – med store risici for ikke mindst børn til følge.

Familier med vanrøgt og misbrug flytter ofte, men det er ikke altid at sagmappen automatisk flytter med. Det betyder konkret at de kommuner som ‘mister’ familierne, ikke formår, når eller ved hvordan de skal følge familierne videre – og kommunerne som tager imod, ved måske ikke nok om dem til at rette fokus i tide.

Over halvdelen af de danske kommuner er ikke med i et nomaderegister, det såkaldte DUBU-register, der deler informationer om udsatte børn på tværs af kommuner. Det er uheldigt – men måske kan et alternativ udarbejdes der kortlægger og således pinpointer kommuner som bør have et ekstra vågent øje.

Ved at kortlægge nomadefamilierne kan risikoen for fremtidige ulykker begrænses. Geodata kan være nøglen sådan at individoplysninger ikke frigives – på kort kan alene ‘de røde prikker’ angive familierne og deres flyttemønstre. Personhenførbare oplysninger er ikke nødvendige – det er tilstrækkeligt med andre informationsbærende nøgler der bruges på kortet. Og uanset: Børnene er vigtigst.

Læs mere >

Skriv et svar