Sammenlign kommunale nøgletal visuelt

D. 28/4 2014

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, noegletal.dk, der samler en lang række kommunale nøgletal, har fået helt ny brugergrænseflade. Nu kan du visualisere data på et danmarkskort, og der er mange indstillingsmuligheder samt mulighed for at downloade de viste kort og grafer. De nye muligheder er udviklet i ØIM i et tæt samarbejde med Atkins.

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, nogletal.dk, har fået helt ny brugergrænseglade, der giver mulighed for visualisering af nøgletal og udvikling i nøgletal vist på danmarkskort og i grafer. De nye muligheder for visualisering af data giver brugeren et bedre overblik og mulighed for at sammenligne kommunerne.
Formidlingen af de mange statistiske data foregår på en nem og intuitiv måde – og det er f.eks. muligt nu at se, hvordan det enkelte nøgletal for de valgte kommuner har udviklet sig over tid via en “afspille”-funktion.
I designet er der lagt vægt på, at brugerne skal kunne tilpasse tal og kort til deres individuelle behov og formål. Det betyder bl.a., at der kan vælges mellem forskellige statistiske metoder, farver, tekstning af kort, kortudsnit mv. De viste kort og grafer kan downloades i mange opløsninger og formater f.eks. til brug i egne præsentationer og rapporter.
Det er også muligt at anvende sitet på tablets og smartphones.

Læs mere >