Digitale kort viste vejen ved Giro-starten i Herning og Horsens

D. 6/6 2012

Giro-starten i Herning og Horsens i weekenden den 5.-7. maj 2012 var endnu en stor succes i perlerækken af store sportsarrangementer i Danmark. Digitale kort var et vigtigt grundlag for af succesen.

Giro d’Italia-starten i Herning og Horsens var ikke bare en kæmpe succes på cykelstierne. I Herning og Horsens Kommuner har en lang række medarbejdere knoklet siden efteråret for at få alle ting på plads inden startskuddet gik den 5. maj.

Et af de steder hvor der har været ekstra travlt har været de to kommunernes GIS-afdelinger. GIS betyder egentlig Geografisk Informations System, men i daglig tale handler det om de medarbejdere, som arbejder med geografisk information. Afdelingerne arbejder bl.a. med digitale kort over kommunen, som fx bruges i kommunernes planlægningsarbejde, når der skal lægges kloak eller udstykkes et nyt bolig- eller erhvervsområde.

Årsagen til at kommunernes GIS-afdelinger har haft særligt travlt i forbindelse med Giro d’Italia er, at de har lavet alle de kort som kommunerne, løbsarrangørerne og politi mv. har brugt til at planlægge og informere om cykelruterne i Herning og Horsens.

Læs mere >

Skriv et svar