Digital VVM-arealanalyse forbedrer dialogen

D. 27/2 2017

I Vejdirektoratet har vi flyttet publikationen af vores VVM-arealanalyser fra papir til webkort. Derved opfyldes et længe næret ønske om at gøre det enkelt og ligetil for borgeren at forholde sig til det enkelte VVM-projektforslag.

Målet med løsningen er at skabe en bedre formidling til brugerne og samtidig effektivisere arbejdet med afrapportering. Den primære målgruppe for kortløsningen er lodsejere, som berøres af VVM-projektet. Løsningen gør det let at sammenligne alternative projektforslag, så lodsejere og andre kan vurdere, hvordan projektet fysisk vil påvirke dem og hvilke arealer, der i de enkelte forslag skal eksproprieres for at gennemføre projektet.

Tidligere blev analyseresultaterne trykt i en rapport, hvor man skulle orientere sig på et oversigtskort for at se hvilke detailkort, den relevante information fandtes på. Typisk skulle man derefter slå op på flere kort for at se de enkelte projektforslags konsekvenser for ejendommen.

Læs mere >