Warning: usort() expects parameter 1 to be array, boolean given in /home/brugsted/public_html/wp-content/plugins/brugstedet-post/brugstedet-post.php on line 94

Søtransport i den danske havplan

Den frie sejlads i de danske farvande er under pres fra mange nye aktiviteter, ikke mindst havvindmølleparker.

Danmark skal lave sin første plan for havet inden marts 2021. Søfartsstyrelsen har fået denne samfundsmæssige store opgave at koordinerer havplanlægningsprocessen, men er også samtidig sektormyndighed på søtransportområdet. Vi skal sikre sejladsen, som er intensiv i de danske farvande. Eksemplet viser, hvordan vi udpeger sejladskorridorer, der især skal sikre skibenes sejlads i forhold til de nye havvindmølleparker og andre anlæg til søs. Hvad er best practice og hvordan benytter vi data i GIS-arbejdet til at sikre sejladskorridorer.

Formål med arealreservationer for søtransport
Fremtidige arealønsker for søtransport er som sådan ikke politisk bestemt på samme måde som fx vedtagelse af nye havvindmølleparker. Formålet med arealreservationerne for søtransport i havplanen er så vidt muligt at:

  • Sikre at den frie sejlads og at havretslige forpligtigelser tilgodeses bedst muligt, herunder at skibe fra alle flagstater har krav om uskadelig passage af de danske farvande. Fx nævnes i havretsartiklerne, at faste strukturer (havvindmølleparker), kunstige øer ikke må gribe ind i de internationale skibsruter/skibsstrømme herunder adgangen til og skibenes sejlads gennem de historiske stræder Lillebælt, Storebælt og Øresund.
  • Sikre et højt niveau af sejladssikkerhed i forhold til inkompatible aktiviteter, herunder sikring af en vis sikkerhedsmargen i forhold til etablering/planlægning af faste anlæg som havvindmølleparker, bølgeenergi, havbrug mv.
  • Sikre fortsat god adgang til havnene og deres ankerpladser (red), således at der opnås bæredygtig vækst og udvikling af konkurrencedygtige havne.
  • Sikre at færgeruterne til og fra landsdelene, de danske øer samt til nabolandene påvirkes mindst muligt.
  • Sikre sammenhæng i søtransporten (sejladskorridorer) over grænserne til nabolandene.

Beregning af arealbehov for transitruterne og større trafikstrømme (overskrift)

De udarbejdede sejladskorridorer for de danske farvande er fremkommet ved hjælp af analysering af skibenes AIS-data (Automatisk identifikationssystem). I GIS-systemet studeres sejladsmønstre for skibstrafikken og korridorernes bredde er fastlagt ud fra kendskab til skibslængderne og passageintensitet, som er udledt af AIS-data ved passagelinjetællinger.

De angivne sejladskorridorer er som udgangspunkt vejledende, og der vil være behov for at foretage en endelig fastlæggelse af den enkelte korridor på baggrund af en konkret vurdering i forbindelse med fremtidig etablering af faste strukturer fx mellem havvindmølleparker og skibstrafik.

Ved beregningen sikres at skibene i den normale trafikafvikling kan foretage normale afvigemanøvrer. Normal trafikafvikling vil i udgangspunktet sige, at skibe kan overhale med to skibslængders afstand, og i øvrigt kan manøvrere i henhold til de internationale søvejsregler. Såfremt trafikintensiteten er høj, kan der være yderligere behov for, at flere skibe skal kunne overhale hinanden på samme tid.

Teknik
Udover normal trafikafvikling er der behov for yderligere sikkerhedsmargen fra yderkanten af trafikstrømmen til fx en havvindmøllepark. Denne plads – ofte kaldet bufferzonen – er et område, hvor skibene kan foretage nødmanøvre, fx hvis et fartøj kommer for tværs inde fra havvindmølleparken. En nødmanøvre består af en normal afvigelse til styrbord på 0,3 sømil efterfulgt af et 360 graders drej. Et 360 graders drej fylder normalt 6 skibslængder.

Med kendskab til skibslængden og trafikintensiteten kan det vejledende minimumsareal for en given skibskorridor beregnes ved at benytte følgende formel :

((2L)X +0,3 sømil + 6L)2

L er standard skibslængden i en given trafikstrøm og
X er mellem 2 og 4, hvor X afgøres i forhold til trafikintensiteten:
X = 2 ved mindre end 4400 passager årligt, X = 3 ved mere end 4400 men mindre end 18 000 passager årligt, og X sættes til 4 ved mere end 18.000 passager årligt

Da trafikstrømme oftest består af to modsatrettede trafikårer, multipliceres med 2, for at få pladsen til den samlede skibskorridor i begge retninger.

Til alle trafikseparationssystemer, dybvandsruter mv. vil der som udgangspunkt være to sømils sikkerhedsmargen til faste strukturer. Begrundelsen for denne sikkerhedsmargen er, at store skibe på op til 400 meters længde skal kunne nødmanøvrere uden for disse systemer, samt for at have en vis reaktionstid for skibe, der ikke er under kommando (drivende skibe). 2 sømils sikkerhedsmargen til internationale skibsruteforanstaltninger er desuden en tilgang, der benyttes af mange andre lande.

Billedet viser foreløbig udkast til udpegede sejladskorridorer for danske farvande og til nabolandes sejladskorridorer.