Digitalisér matrikulære ansøgninger og reducér sagsbehandlingstiden

Selvbetjeningsplatformen DitmerFlex er udviklet i samarbejde mellem digitaliseringshuset ditmer og Vejle Kommune. Borgere og professionelle kan indberette 28 forskellige sagstyper, lige fra at tilmelde en ny olietank og anmelde byggeaffald til at ændre BBR-oplysninger på nettet. Langt flere ting skal kunne indberettes digitalt fremover.

Kan man gøre indberetninger af matrikulære sager og ansøgninger om udstykningserklæringer digitale? Kan man gøre det på kort tid og derved spare hele den afklarende dialog på mail og telefon, som ofte tager længere tid end selve sagsbehandlingen? Vejle Kommune kan. Kommunen har erstattet den traditionelle ansøgning med en helt digital ansøgning og gevinsten er til at tage at føle på: Stor tidsbesparelse for både ansøger og kommune.

Selvbetjeningsplatformen DitmerFlex er udviklet i samarbejde mellem digitaliseringshuset ditmer og Vejle Kommune. Borgere og professionelle kan indberette 28 forskellige sagstyper, lige fra at tilmelde en ny olietank og anmelde byggeaffald til at ændre BBR-oplysninger på nettet. Langt flere ting skal kunne indberettes digitalt fremover.

100 digitale indberetninger
Få måneder efter implementering af platformen er indberetninger af matrikulære sager, ansøgninger om udstykningserklæringer og påtegning af deklaration blevet 100 procent digitale. Borgernes ændring af BBR-oplysninger er også næsten flyttet helt til nettet.

ditmerFlex er tilgængeligt i alle kommunens forvaltninger, og flere andre forvaltninger er på trapperne med selvbetjeningsløsninger baseret på ditmerFlex.

Fleksibel platform
Med selvbetjeningsplatformen kan medarbejderne selv lægge nye indberetningsblanketter ind i systemet og opdatere de eksisterende blanketter fra minut til minut uden at skulle involvere leverandører.

Udover en bedre kommunikation med borgere og professionelle har platformen skabt en kortere sagsbehandlingstid i forvaltningen. Sagsbehandlingstiden for landmålere er eksempelvis er blevet nedbragt med 2-3 dage.