Warning: usort() expects parameter 1 to be array, boolean given in /home/brugsted/public_html/wp-content/plugins/brugstedet-post/brugstedet-post.php on line 94

Danmarks officielle 112 app kan redde liv

Med Danmarks officielle 112 app kan du starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted. På den måde kan du få hjælp hurtigere. Det kan i sidste ende redde menneskeliv.

Hvis man har brug for hjælp og ikke ved, hvor man er, så har redningskøretøjerne sværere ved at finde frem. Det kan i sidste ende koste menneskeliv. Det kan en gratis 112 app til smartphonen være med til at forhindre.

I nødstilfælde står folk ofte i en stresset situation, når de ringer efter hjælp. 112 appen er nem at bruge og kan være med til at sikre, at hjælpen når hurtigere frem.

Hvis du får brug for at ringe 1-1-2, skal du blot benytte 112 appen på din smartphone. Med den kan du starte et opkald til alarmcentralen, samtidig med at appen sender GPS-koordinater af sted til alarmcentralen. Alarmcentralen ved hermed præcist, hvor du befinder dig, og hjælpen kan nå hurtigere frem

Cirka tre ud af fire opkald til alarm 1-1-2 sker i dag fra en mobiltelefon, og over halvdelen af mobiltelefonerne i Danmark er smartphones med en indbygget GPS, der kan oplyse, hvor man står. Det er disse nye teknologiske muligheder, der tages i brug i 112 appen.

Danmarks officielle 112 app til smartphones kan downloades gratis fra Google Play, Apple Appstore og Windows Marketplace. 400.000 har allerede downloadet den lille app med den store betydning.

112 appen er udviklet i samarbejde mellem Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen, Geodatastyrelsen og Intergraph og finansieret af TrygFonden.

Læs mere
www.112app.dk